Det 13. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur sætter fokus på arkitekturens kanon for at blive klogere på, hvordan fagets styrende fortællinger etableres i dag og skal blive det i fremtiden.
Det 11. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur, som er dedikeret den danske arkitekt Kay Fisker, lanceres på Det kongelige Akademi tirsdag den 28. april kl. 15. Alle er velkommen.
Under temaet Passé retter tolvte nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur opmærksomheden imod arkitekturens trend-rotationer og det netop passé. Gæsteredaktører Rose Risager og Tobias Fennö Sandberg inviterer til en diskussion af arkitekturens forhold til tidsånden i både magasinet og en udstilling.
With the theme Passé, the twelfth edition of Magasin for Bygningskunst og Kultur (Magazine for Architecture and Culture) focuses on trend rotations in architecture and what is currently considered passé. Guest editors Rose Risager and Tobias Fennö Sandberg invite readers to take part in a discussion on how architecture relates to shifting fashion trends in both the online magazine and an exhibition.
Lanceringsseminar af Magasin for Bygningskunst og Kultur med tema om Grønland d. 20/11 kl. 15.
With this call, Magasin for Bygningskunst og Kultur invites interested parties to contribute to a themed issue dedicated to the Danish architect Kay Fisker (1893-1965), his work, context and influence.
Magasin for Bygningskunst og Kultur inviterer med dette call interesserede til at bidrage til et temanummer dedikeret til den danske arkitekt Kay Fisker (1893-1965), hans arbejde, samtid og eftervirkninger.
Call'et til Magasin for Bygningskunst og Kultur no. 10 handler om "Fremtidens Grønlandske Bygnings- og Landskabskultur".
Call for Magasin for Bygningskunst og Kultur - Greenland (in English)
Call til Magasin for Bygningskunst og Kultur med temaet "Grønland" - på Grønlandsk
Studerende på kandidatuddannelsen Kulturarv, Transformation og Restaurering har i forårssemesteret 2023 og efterårssemesteret 2023/2024 anvendt Københavns Stadsarkivs arkivtegninger som et kritisk grundlag for deres studieopgaver om Nationalmuseets bygninger samt Gasværksvejens Skole og Amager Koblingsstation begge designet af Hans Christian Hansen (1901 – 1978).
Morten Birk Jørgensen, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, er medredaktør på det nye magasin ”Nordisk revy for arkitektur (NORA).”
Ph.d.-stipendiat Charlie Steenberg deltager i udstillingen The Great Repair Form/Design Center Malmø.
Boligen under forandring
9. udgave af Magasin for Bygningskunst og Kultur kommer til at omhandle Boligen under forandring. Det kan være historiske, globale, typologiske, teknologiske eller klimamæssige aspekter.
Deadline for indsendelse af abstracts er den 26. september 2024.
Studielektor Jonathan Meldgaard Houser, medprogramansvarlig på Institut for Bygningskunst og Kulturs BA-program Finder Sted, har skrevet et manifest for den nye generation af arkitekter – en generation som har omskabelse, bevaring, transformation og genbrug i deres DNA.
Lektor Thomas Ryborg Jørgensen fra Institut for Bygningskunst og Kultur har fået en virkelig grundig anmeldelse af sin bog ”Værelser til tilværelser – fra, om og med bygningskunstens helhedsdannelser” i Nordisk Arkitekturforskning.
Gitte Juul, studielektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, modtager den 4/6-24 Dr. Ana Mayer Kansky Award på Universitetet i Ljubljana for doktorafhandlingen Building Relational Spaces.
Studerende fra kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PACS) udstiller værker fra deres feltarbejde på Refshaleøen på galleriet Angels & Angles på Refshaleøen.
Kjeld Vindum, professor MSO på Institut for Bygningskunst og Kultur har modtaget Kunstfondens hædersydelse.
Kunstfonden skriver i deres pressemeddelelse:
»Kjeld Vindum formidler, fremkalder og tydeliggør arkitektur fra helhed til detalje, fra teori til den sansede oplevelse. Han øser til stadighed generøst ud af sin omfattende viden, dybe indsigt og sit særlige blik. Horisonten udvides, og teorien gøres tilgængelig for de, som har lyttet til hans forelæsninger, læst hans bøger, utallige artikler og nydt hans fotografier,« skriver Statens Kunstfond blandt andet i begrundelsen.
»Vi vil gerne hædre en kunstner, som har markeret sig afgørende inden for denne vigtige genre: at formidle arkitekturen. Kjeld Vindum fastfryser aldrig tiden og tanken, men formår til stadighed at bidrage til en større forståelse af os selv og vores plads i verden, her og nu – i fortid og fremtid.«
Magasin for Bygningskunst og Kultur #8 thematises rebuilding as challenge, concept, project, aspiration and practice.
I det ottende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur tematiseres genopbygning som udfordring, begreb, projekt, målsætning og praksis.
Bogen 'The Artful Plan – Architectural Drawing Reconfigured', redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK og arkitekten Anna Hougaard, er blevet anmeldt i det Canadiske medie Spacing og bliver kaldt: “A must-read for architects, designers, educators…”
Maria Mengel og Ida Flarup, studielektorer på Institut for Bygningskunst og Kultur, udstiller resultatet af deres kunstneriske udviklingsvirksomhed - MODER BORD - i Stockholm fra på fredag.
Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker i udstillingen ”Forkrøpninger og Grænseløse Rum – Barokken Genbesøgt” i Officinet.
Center for Bæredygtig Bygningskultur var stærkt repræsenteret på konferencen Prague – Heritages: Past and Present – Built and Social. Nu er de fagfællebedømte artikler, der fulgte i kølvandet på konferencen, udgivet.
Lektor Thomas Ryborg Jørgensen holder en åben forelæsning om sin bog ’Værelser til Tilværelser – fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser’.
Fotoudstillingen "ARV. Vesterbro - porten til det moderne" er bl.a. tilrettelagt af lektor Martin Søberg og Kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.
Fra torsdag d. 29. februar og to måneder frem udstiller Angels and Angles værket ”Softwar” af Signe Dige.
Nicolai Bo Andersen og Victor Boye Julebæk fra Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Kultur taler ved konferencen: ”Kloge huse. Formidling af bæredygtighed på frilandsmuseer.”
Lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, Anne Romme, er netop blevet valgt til Det Kongelige Akademi for de skønne kunster.
Dag Petersson og Christoffer Harlang holder dobbeltforelæsning om Vikingeskibshallen.
Videnskab.dk har dykket ned i det spændende projekt som Charlie
Steenberg, arkitekt og ph.d.-stipendiat ved Center for Bæredygtig Bygningskultur har lavet sammen med 64 arkitektstuderende fra kandidatprogrammet ‘Kulturarv, Transformation og Restaurering’.
Martin Søbergs monografi ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” er blevet flot anmeldt i Politiken af Karsten R.S. Ifversen.
Thomas Kampmann, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, har skrevet et debatindlæg om de tungtvejende argumenter for at bevare oprindelige vinduer frem for at udskifte til nye.
Studerende fra Institut for Bygningskunst og Kultur står bag den nye videoplatform open_source.tv og søger nu i et open call værker med temaet ”breaking through”.
Morten Birk Jørgensen har netop anmeldt Pihlmann Architects’ renovering af hus 14a ved Strandvejen i Hellerup.
Augustinus Fonden har bevilliget 1,4 millioner til forskningsprojektet BO GODT! Projektet er en undersøgelse af, hvordan boligidealer bliver til.
Institut for Bygningskunst og Kultur er i januar 2024 vært for det årlige restaureringsseminar.
Få indblik i Dag Peterssons nye bog ”Delisted - A Political Story” ved forfattersalon på Det Kongelige Akademis bibliotek og i Byrumsmonitors artikel.
Martin Søberg fortæller om sin nye bog ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” på Det Kongelige Akademis bibliotek mandag den 18. december 2023, kl. 15.00-16.00.
Optimistisk artikel med professor MSO Nicolai Bo Andersen i det nyeste nummer af Magasinet Byggeri.
I syvende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur stiller vi skarpt på følgende spørgsmål: Skal vi som arkitekter af hensyn til den grønne omstilling arbejde for et generelt stop for nyt byggeri i den udviklede verden?
In the seventh issue, we raise the following complex question: Should we, as architects, work for a general halt to new construction in the developed world as a strategy to achieve the green transition?
Den 24. november udgiver Dag Peterssonfra PACS på IBK en bog om de mange politiske kampe om Vikingeskibshallen i Roskilde.
I den danske arkitekturhistorie er Kay Fisker (1893-1965) ikke til at komme uden om, og nu udgiver lektor Martin Søberg både en dansk monografi og medvirker i en podcast om den store arkitekt.
Charlie Steenberg udstiller med sit Ph.d.-projekt PARCEL-HUS-KVARTER
Anne Romme fra IBK har sammen med Jacob S. Bang fra IBD udgivet publikationen ”Ø / Islands” og udstiller nu på Arkitektforeningen.
Arne Høi, institutleder på Institut for Bygningskunst og Kultur, har bidraget til Realdania By og Bygs jubilæumspublikation ”Realdania By og Bygs historiske ejendomme 2003-2023.”
Kulturministeren har beskikket institutleder Arne Høi til at deltage i regeringens ekspertudvalg til udpegning af nationale kulturmiljøer.
Institut for Bygningskunst og Kultur tog før sommerferien afsked med en lang række dygtige kandidater. De vil med deres store arbejde og spændende projekter uden tvivl fremover komme til at gøre en forskel som arkitekter.
Sommerskolen Paraply School afholdte i år en faglig ambitiøs arkitektur-sommerskole med internationale gæstelærere.
Jens Kvorning professor emeritus ved IBK bidrager til debatbog om Lynetteholmen.
Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker til genudgivelsen af Sue Ferguson Gussow’s bog ”Architects Draw”.
"Metaforiske Huse" kan ses på udstillingen "Copenhagen in Common" på Dansk Arkitektur Center i København indtil den 25. februar 2024.
På udstillingen ”Drawing on the Archives” kan du få indblik i, hvordan eksisterende bygninger kan transformeres og bruges på ny i et bæredygtigt og kulturhistorisk helhedsgreb.
Angels og Angles er et nyt, uafhængigt udstillingssted på Refshaleøen, skabt af studerende fra Kunst og Arkitektur på IBK.
For første gang er Institut for Bygningskunst og Kultur samlet under ét tag.
Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind skriver om feministiske viceværtindepraksisser omkring år 1900.
Martin Søberg fra IBK har bidraget til forskningsantologien Lauritz de Thurah: Barokkens arkitektur og verdensbillede med en artikel om Lauritz de Thurah og barokkens havekunst.
Det internationale seminar om diversitet i arkitekturhistorien ’Diversifying architecture histories’ er bl.a. arrangeret af Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind. Her deltager internationale forskere og studerende fra PACS og Skovskolen (KU) til workshops og efterfølgende debat.
Sommerskolen ORBI Vrå har i samarbejde med Dinesen i Jels afholdt både sommer- og efterårsskole.
Magasinets sjette nummer sætter fokus på Kunsten i arkitekturen, både som det kunstneriske værk i en bygning og som den kunstneriske dimension i bygningsværket selv.
På Institut for Bygningskunst og Kultur glæder vi os til et nyt projekt i samarbejde med stadsarkiverne i Stockholm, København og Budapest. Projektet har til formål at styrke kendskabet til og øge brugen af arkivtegninger fra Københavns Stadsarkiv som væsentlig del af vidensgrundlaget for en fremtidig bæredygtig bygningskultur., Projektet involverer studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering samt forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur.
Lige nu kan du se udstillingen Metaforiske Huse i Det Kongelige Akademis foyer/reception. Udstillingen er udarbejdet af Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Bernstoff Aagaard, Anne Pind, Camilla Hornemann og Mathilde Zeuthen Lesenecal, der alle er undervisere på bachelorprogrammet Finder Sted.
Hvordan kan parcelhuskvartererne fra 1960-75 være med til at afhjælpe klimaforandringerne og danne ramme om nye boformer og ’Det gode liv’ – uden at kompromittere bygningsarv og identitet? Se videon, hvor Charlie Steenberg, der er ph.d.-studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur, fortæller om 64 kandidatstuderendes undersøgelse af ARCHIBO II i Ishøj til Arkitektforeningens MAA-frokost.
Lektor Thomas Ryborg Jørgensen har udgivet bogen: Værelser til tilværelser - fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser. Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i en mere overordnet helhedsbetragtning af bygningsværker, og deres komplekse forhold til omgivelser, tiden og samfundet med udgangspunkt i rumbegrebet værelse og dets tætte og udvekslende relation til eksistensbegrebet tilværelse.
Bogen kan købes hos Arkitektforeningen
I perioden 2. februar 2023 til 5. marts 2023 kan du på Charlottenborgs forårsudstilling se to værker af de studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur. Det ene værk 'Det Utætte Hus' er udført af studerende fra kandidatprogrammet for Kunst og Arkitektur. Det andet værk 'Dryp fra en melodi', der er en video på 12. min., er udført af Laurits Honoré Rønne, der studerer på Political Architecture: Critical Sustainability.
Læs mere om udstillingen
D. 26. januar blev det årlige restaureringsseminar afholdt på Det Kongelige Akademi. Seminaret er arrangeret i samarbejde mellem de to arkitektskoler og Slots- og Kulturstyrelsen. Her mødtes 550 professionelle deltagere og drøftede de særlige forhold, der knytter sig til bevaring, brug og udvikling af den byggede kulturarv. I år med et særligt fokus på de fredede bygninger og de processer, der knytter sig arbejdet med de fredede bygninger fra analyse, undersøgelse til formgivning. Som institut er vi glade for at være en del af dette vigtige arrangement, hvor fagfæller kan mødes for at diskutere og blive klogere og udvikle fælles begrebsapparater på tværs af faggrænser.
Tillykke til studerende Anne Marie Stahl fra Kunst og Arkitektur og Nikolaj Exner Carstens fra Produkt+, der vandt konkurrencen om alternativ til Københavns Rådhustårn. Rådhustårnet skal i 2023 renoveres og i den forbindelse bliver tårnet pakket ind i stillads og et dække med de studerendes bud på et alternativ til Rådhustårnet, der er inspireret af tre ting: hverdagen, naturen og historien. Prisen blev overrakt af teknik- og miljøborgmester Line Barfod på Københavns Rådhus i forbindelse med åbningen af København som Arkitekturhovedstad 2023.
Se Anne Marie og Nikolaj fortælle om deres projekt
Projektet Re-Neighbouring, som gennemføres i samarbejde mellem Henning Larsen Architects og kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PA:CS) har fået en ny spændende og aktuel udvikling i kraft af et samarbejde med studerende og undervisere fra arkitektskolen i Kiev. Samarbejdet er i gang og fra d. 21. januar – 27. januar kommer 8 studerende fra Ukraine og deres undervisere til København. De studerende vil deltage i en workshop på Taastrupgaard sammen med studerende på PA:CS og beboere i området.
Kom til fernisering d. 24. januar kl. 17.00-19.30 på udstillingen En arrestpå Galopperiet i Christinia. Udstillingen, der er lavet af studerende på Kunst og Arkitektur, tager udgangspunkt i de danske fængsler og arresthuse, og deres mangeårige problemer med pladsmangel og dårlige arbejdsforhold. De studerende har arbejdet med forskellige forslag til at bygge og placere arresthuse rundt om i byen, som alternativ til at bygge et nyt stort arresthus. Udstillingen er åben hver dag fra d. 25.- 29. januar kl. 14-18.
Kan et klassisk parcelhus fra 1970 omdannes til to ældreboliger? Eller kan parcelgrunde lægges sammen til fælleshaver, der sikrer beboerne grøntsager, socialt fællesskab og klimasikrer husene? Se udstillingen En ny fremtid - et parcelhuskvarter i Ishøj fra d. 20.-30. januar 2023 i Ishøj Bycenter, hvor studerende fra Kulturarv, Transformation og Restaurering udstiller deres forslag til, hvordan fremtidens parcelhuskvarterer kan se ud. Under titlen PARCEL – HUS – KVARTER har de studerende undersøgt parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge, som blev opført i 1970 som parcelhusudstillingen ARCHIBO II. Udgangspunktet for projekterne var at lade kvarteret, parcellerne og husene gennemgå en form for transformation, som muliggør en bedre udnyttelse af de byggede kvadratmeter, men uden at bruge nye byggematerialer. Der er udstillingsåbning d. 20. januar kl. 13 med Ishøjs borgmester Merete Amdisen.
Læs mere
Victor Julebæk forsvarer sin phd-afhandling Stof og Virkning d. 19. januar kl. 13-16 i Mandrupsalen. Afhandlingen undersøger de mulige betydninger af stoflige virkninger i fremstillingen og erfaringen af arkitektur. Det, der ligger til grund for undersøgelsen, er en undren og en grebethed af materialer i arkitekturen, forstået ikke så meget som byggetekniske entiteter, men som egenskabsbærende kvaliteter, der har en bestemt retning eller virkning i vores interagerende omgang med verden. Forelæsningen er åben for alle.
Læs mere
Nu har du chancen for at skrive dig op til Master i Bygningskultur - Bæredygtighed, Strategi og Transformation i efteråret. Master i Bygningskultur er en efteruddannelse, der retter sig mod arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der ønsker at opbygge kompetencer og ajourføre deres viden om strategisk byplanlægning i de former, der modsvarer aktuelle og fremtidige udfordringer. Den 18. januar 2023 kl. 15-17 holder vi et online informationsmøde, hvor de faglige kræfter bag uddannelsen vil fortælle om uddannelsens formål, indhold og struktur. Du vil kunne høre nærmere om det forventede udbytte af uddannelsen, hvilke kompetencer du kan forventes at udvikle undervejs, og det netværk du vil blive en del af. Endelig kan du få svar på en række praktiske spørgsmål.
Læs mere og tilmeld dig
Femte nummer af magasinet handler om byggefællesskaberne som alternativ model for byudvikling. Hvilken arkitektur kan vi opnå hvis vi fjerner ejendomsudviklerne som mellemregning?
Sæt X i kalenderen fredag d. 18. november 2022 kl. 13:00 – 16:30, hvor Institut for Bygningskunst og Kultur holder konferencen HANDS ON - manifester for en bæredygtig bygningskultur.
Forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur på Det Kongelige Akademi lægger op til diskussion af bygningsarv og værdisætning / materialer og tektonik / ressourcer og bæredygtighed.
Fra d. 5. november 2022 til 8. januar 2023 kan du se udstillingen WORKS+WORDS 2022 i Bibliotekssalen i Rundetårn. Udstillingen præsenterer aktuelle arkitekturværker fra hele verden, der viser, hvordan kunstnerisk praksis i arkitekturen er nødvendigt for at producere relevante svar på aktuelle udfordringer.
Velkommen til arkitekt Camilla Muldorff Frellsen, der er ansat som phd-studerende på IBK pr. 1. oktober. Camilla vil bl.a. arbejde med at undersøge kvaliteter og særlige karaktertræk i typehuse og typehusserier (varianter) fra perioden 1960-1974. Formålet er at anskueliggøre, hvordan det er muligt at renovere husene og styrke iboende arkitektoniske potentialer med respekt for den arkitektoniske grundidé og husets særkende. Projektet skal ligeledes afdække de rammevilkår, der har ligget til grund for typehuse i perioden, for derigennem at pege på fremtidige rammevilkår, som tilgodeser bæredygtigheds- og LCA-perspektivet med det formål at skabe incitament for at bevare de eksisterende typehuse.
Camilla har tidligere været museumsinspektør på Kroppedal Museum, der dækker 14 forstadskommuner omkring København og har lavet kulturarvsprojekter sammen med kommunerne om velfærdssamfundets bygningskultur.
Ibk har påbegyndt et treårigt ph.d.-projekt skal udvikle en helt ny metode til, hvordan man med kreative arkitektoniske helhedsløsninger kan skabe ligeværdig adgang til kulturarvens mange kvaliteter og oplevelser, samtidig med at bygningernes værdier bevares.
Arkitekt MAA Eva Sievert Rasmussen, der kommer fra en stilling som arkitekt og specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen, er ansat til projektet, der gennemføres i et tæt partnerskab mellem Slots- og Kulturstyrelsen, BEVICA Fonden og Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur. Foruden midler fra de ovenstående er projektet støttet af Realdania og Vanførefonden.
Projektet vil være tilknyttet Center for Bæredygtig Bygningskultur og vil også være tilknyttet de øvrige projekter, som Det Kongelige Akademi har i samarbejde med BEVICA.
Parcelhuskvartererne udgør en stor del af den danske boligmasse og står for en stor del af CO2-udledningen, samtidig med at de optager et stort areal med få beboere pr. m2. Derfor arbejder studerende fra Kulturarv, Transformation og Renovering i efterårssemesteret med transformation af parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge i Ishøj, der oprindeligt udgjorde boligudstillingen Archibo II fra 1970. Opgavens sigte er at pege på måder at tilføje flere boliger i det eksisterende kvarter og samtidig tilføje færrest mulige nye m2.
1. og 3. semester fra KTR er netop kommet hjem fra studietur til Bornholm, hvor de bl.a. har studeret den lokale byggeskik og besøgt Hammershus Besøgscenter. Og med fokus på sokkel, vindue og tagfod er der også blevet set på både rundkirker, bornholmsk bindingsværk og Gudhjembanens stationsbygninger. Billedet er taget ved den smukt restaurerede Melstedgaard.
Kay Fisker: Danish Functionalism and Block-based Housing er en ny bog redigeret af de irske arkitekter Andrew Clancy and Colm Moore fra Clancy Moore Architects og udgivet af Lund Humphries. Gennem tegninger og artikler undersøger bogen Kay Fiskers københavnske boligbyggerier. Lektor Martin Søberg fra IBK har bidraget med artiklen ‘Kay Fisker’s Classical Principles for Modern Housing’.
På Arkitekturens Dag d. 3. oktober holdt Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med Arkitektforeningen åbent hus i den fredede vandflyverhangar, hvor to af instituttets programmer har til huse. Her tog Bachelorprogrammet Finder sted imod og fortalte om uddannelse, studiekultur og bygningen for de mange interesserede gæster.
Kommer du forbi Frilandsmuseet, så kan du se KTR’s 1:1-projekt Haubarg, der er en nyfortolkning af Frilandsmuseets historiske gård fra Ejdersted. Den er en del af et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan bygningskulturen, som bærer af viden om materialemæssige egenskaber og miljømæssige faktorer, kan aflejre sig som æstetisk erkendelse og give inspiration til fremtidige bæredygtige handlinger.
Udstillingen Adfærd/Velfærd viser, hvordan arkitektur og design kan øge sundhed og skabe velfærd for alle mennesker – blandt andet ved at ændre vores adfærd. Forskningsprojektet Spaces of Danish Welfare deltager i udstillingen, herunder to forskere fra Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektor Niels Grønbæk viser sin undersøgelse af krematoriet som velfærdsarkitektur, og lektor Martin Søberg viser sin undersøgelse af børn, fotografi og velfærdsarkitektur. Udstillingen kan ses på Det Kongelige Akademi fra 15. september 2022 – 23. marts 2023.
Forskere og undervisere ved Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi udstiller den 6-25. september projekter på The Cooper Union i New York.
Udstillingen “At the Intersection of Ideas and Material Conditions” præsenterer projekter placeret i krydsfeltet mellem idéer og materielle forhold fra forskellige tidsperioder og bygningskulturer. Arkitekturhistorie er netop relevant for at forstå nutidig arkitektonisk praksis. Hvis man ser på arkitektur som en kunstform, kan den ikke blot være en løsning på et givent problem, men skal undersøge grundlæggende spørgsmål inden for disciplinen, på tværs af tid og rum. Projekterne rejser metodiske og pædagogiske spørgsmål og undersøger betingelser for kreative samarbejder og fællesskaber.
Udstillingen er en del af et løbende samarbejde mellem The Irwin S. Chanin School of Architecture i New York og Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop offentliggjort vinderne af dette års undervisningspriser, som skal skabe mere anerkendelse om underviserrollen på de videregående uddannelser. I år går en af priserne til lektor Kjeld Vindum, der er ansat på IBK, og er en af arkitekterne bag den tværgående undervisning på arkitektuddannelsen.
Dekan Jakob Brandtberg siger om prisen:
"Det er utrolig velfortjent at Kjeld Vindum modtager undervisningsprisen. Han er en af de vigtigste kræfter bag den tværgående undervisning - han er meget ambitiøs på de studerendes vegne og udfordrer dem til stadighed ved at søge mod og rokke ved fagets grænser. Undervisningen gror aldrig fast under Kjelds ledelse. Han udvikler hele tiden indhold og formater, så undervisningen altid er aktuel og har kant, ligesom han konsekvent inddrager den nyeste forskningsbaserede viden ved at inddrage forskere og praksis fra ind- og udland."
Hvordan kan arkitektur understøtte borgernes velfærd? Det undersøger bogen Architectures of Dismantling and Restructuring. Spaces of Danish Welfare, 1970–Present, der er udgivet for nyligt. Bogen er baseret på det tværfaglige forskningsprojekt Spaces of Danish Welfare, der i perioden 2017-2022 har udforsket de rumlige aspekter af danske velfærdssystemer.
Hvordan opfatter man velfærd rundt omkring i verden? Og hvordan skaber man rum til velfærd i forskellige lokale situationer? Det undersøger særnummeret Spaces of Welfare (vol. 10, no. 1) af det internationale forskningstidsskrift Architecture and Culture, redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK i samarbejde med Kirsten Marie Raahauge og Runa Johannessen fra Det Kongelige Akademi.
Arkitektforeningens Bachelorlegat er i år tildelt Sofie Leervad-Bjørn og Anna Louise Damgaard Jensen for deres projekt Utopia på instituttets bachelorprogram Finder Sted.
Alle studerende på bachelorprogrammet har arbejdet med den Svenske by Kiruna. Med projektet Utopia ønsker de to bachelorer at sætte spørgsmålstegn ved byens udvikling og give et nyt bud på, hvordan man kan tilgå fremtidig arkitektur. I dette tilfælde arkitektur, der sætter nostalgi, tid og den individuelle, sanselige oplevelse på dagsordenen. Projektet roses for de mange undersøgelser med fokus på form, sanselighed og sammenhænge sammen med de smukke, håndtegnede planer og snit, der skaber en fortryllende verden og pirrer nysgerrigheden.
Tillykke til den nyuddannede arkitekt Josephine Langebæk fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Renovering, der modtog Volas legat for sit afgangsprojekt Bevaring af Københavns værkstedsområder.
Legatet motiveres således: ”Projektet udmærker sig ved at komme med et gennemarbejdet alternativ til den developerdrevne byudvikling i København. På baggrund af en omfattende analyse og værdisætning af et værkstedområde på Amager udvikles en fasedelt helhedsplan, hvor eksisterende industribygninger samles omkring nye byrum. Med udgangspunkt i en begavet forståelse for industribygningernes historie og pragmatiske eksistens, transformeres kvarterets største industrihal til en hybrid, der rummer sportshal og kollegium. Formgivning og rumforståelse udspændes på overbevisende manér fra byplan til detalje, og derved fremkaldes en vision for byens udvikling, hvor de historiske spor får lov at leve videre i en ny sammenhæng.”
Tillykke til den nyuddannede arkitekt Askan Moltke Johansen fra kandidatprogrammet Kunst og Arkitektur, som modtog Volas legat for afgangsprojekt Skyens Varme.
I legatets motivering står: "Projektet synliggør internettets ulegemlige sky midt i byen for at gøre opmærksom på den rolle, skyen spiller i vores ressourceforbrug. Det problematiserer samtidig mere konservative kulturarvsstrategier, da den eksisterende bygning vedbliver med at fungere som kraftværk. Overskudsvarmen fra serverne bruges til fjernvarme. Projektet kombinerer med andre ord museum, teknologoformidling og kraftværk."
Tillykke til den nyuddannede arkitekt Zhenghao Guo fra kandidatprogrammet Political Architecture / Critical Sustainability, der modtog BEVICA-Fondens legat med følgende motivation:
"Zhenghao Guo looks at Rooftop Communities – traditional a first stop for many migrants coming to Hong Kong. Zhenghao gives these communities a new role as catalyst for strengthening civil society, currently under pressure from new anti-democratic Hong Kong Laws. Thus, with its 'Refuge for all', the project suggest that these migrant communities could come to play a more general role for strengthening Hong Kong´s civil society currently under pressure”
Tirsdag d. 17. maj åbner udstillingen Practices of Risk, Control and Productive Failure i Brønshøj Vandtårn. Udstillingen viser 17 arkitektoniske projekter, der udfordrer og udvider vores opfattelser af arkitekturen i dag. Det handler bl.a. om at turde løbe en risiko og have mod til at fejle.
Der er reception d. 17. maj ml. kl. 16-19, hvor alle er velkomne. Udstillingen har herefter åbent tirsdag-fredag ml. kl. 9-15 indtil 10. juni.
Udstillingen er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med the Irwin S Chanin School of Architecture at the Cooper Union, New York. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og af Det Kongelige Akademi.
Hvordan puster vi nyt liv i det gode naboskab i byen? Og kan vi give eksisterende nabolag en stærkere social sammenhængkraft? Det undersøges i projektet Re-neighbouring, der er et samarbejde mellem studerende fra IBK, studerende fra MIT og Henning Larsen.
Det fjerde nummer søger bidrag med fokus på arkitekters organisering. Af rammerne for deres arbejdsliv og for at fremme særlige dagsordener. Frist for forslag er 1. maj.
Det Kongelige Akademi har fået et nyt center: Center for Bæredygtig Bygningskultur. Målsætningen er at koble kravet om reduktion af drivhusgasser og ressourcer med bevarelse og styrkelse af bygningsarvens kulturelle og æstetiske værdier – til glæde for nutidige og fremtidige generationer.
Wednesday the 16th March the institute held the first event in a series of four focused on the theme Ecologies of Architecture. The aim with the events is to discuss the ubiquitous notion of ecology and the way is influences education and building culture. The relation between ecology and architecture is not just another thematic on the list of lectures but a fundamental issue that influences our understanding of architecture today on several levels.
The first two lectures introduced the concept of ecology and related it to architecture. Lector Ulrik Schmidt from RUC talked about Space and general ecology and professor MSO Nicolai Bo Andersen from IBK talked about Ecopoiesis - architectural ecologies in a phenomenological perspective. This led to an interesting debate on how we should understand the issue at hand and act accordingly.
The next event will be held on Wednesday the 20th April.
Bogen, der er skrevet af Peter Bertram, beskriver typologiens rolle i arkitekturen i dag. En arkitekturtypologi beskæftiger sig med arkitektfagets identitet, viden og genstandsfelt og etablerer et praktisk og refleksivt felt mellem arkitekturuddannelse, forskning, professionel praksis og byggeriets forskellige aktører.
Der har været tre store typologier i arkitekturhistorien: oplysningstidens idealtyper, modernismens prototyper og nyrationalismens historiske typer. Bogen etablerer udgangspunktet for en fjerde typologi og beskriver nogle af dens potentialer for arkitekturen.
Forskningsprojekt med livscyklusvurderinger på bindingsværkshuset Lærlingenes hus viser, at det er meget mere klimavenligt at restaurere gamle bygninger end at renovere og især at rive ned og bygge nyt. Da det restaurerede hus har et større varmetab, end både det renoverede og de nye huse, og alligevel er det mest klimavenlige, er det vigtigt at medtage livscyklusanalyse og levetider i de kommende bygningsreglementer, mener lektor Thomas Kampmann.
Engang var husene på Mors rødkalkede og på Østbornholm var de gule. Hver dansk egn havde sine farver. I dag skeler de færreste til vores kulturhistorie, når de skal male nye eller renovere gamle huse. Men der er mange fordele ved at kende til de klassiske pigmenter og den historiske brug af dem i både land og by, mener lektor Søren Vadstrup, der har udgivet bogen Huse i farver.
Med denne bog i hånden kan du vurdere farven på et hus ud fra dets alder, arkitektur, materialer og ikke mindst geografiske placering. Du bliver også i stand til at arbejde med de klassiske pigmenter i praksis og at genetablere den immaterielle kulturhistorie.
Køb bogen / Søren Vadstrup
IBK har opslået et ph.d.-projekt, der skal undersøge typehuse som bygningsform i det 20. århundrede og frem til i dag. Hensigten er at tilvejebringe ny viden og bidrage til forståelsen af typehuset og dets potentiale i den grønne omstilling. Ansættelsesprocessen er i gang.
Bogen Carsten Thau - Om transparens og andre essays består af 18 af hans vigtigste tekster om bl.a. arkitektur, film og billedkunst. Carsten Thau var professor i Arkitekturens ide og historie på Institut for Bygningskunst og Kultur. Teksterne er udvalgt af en redaktionsgruppe efter hans død i 2021.
Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og Transformation er kommet godt fra start. Et fuldt hold bestående af 24 arkitekter, konstruktører og ingeniører vidner om stor interesse og et stort behov for den nye efteruddannelse med fokus på bæredygtig bygningskultur.
Studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering på IBK havde i efteråret skiftet undervisningslokalet ud med de gamle bygninger på Dæmpegård - en nedrivningstruet skovridergård fra 1788 med en høj kulturhistorisk værdi, der ligger midt i Tokkekøb Hegn omkranset af skov, slette, vandfyldte lergrave og fortidsminder.
De studerende foretog dybdegående undersøgelser og opmåling af gårdens fem bygninger, hvilket gav en unik viden om den gamle skovridergård og dens historie. Undersøgelserne mundede ud i løsningsforslag til bevaringen af gården. Skitseprojekterne blev vist på en udstilling, der blev holdt på Dæmpegård d. 11. december.
I tredje nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur rettes opmærksomheden imod arkitekturens økologier som en ramme for at diskutere arkitekturens rolle i en påtrængende klimakrise.
Racha regionen i Georgien er rig på træ og oprindelig naturskov, men den traditionelle træbyggeskik er truet. Derfor indleder vi et projekt, der søger en selvbærende og helhedsorienteret forståelse af regionens kulturelle og materielle ressourcer. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets demokratifond, og det har fokus på respekt og samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet udspringer af instituttets sommerskoler, der afholdes i samarbejde med Dinesen Gulve i Jels og bl.a. bygger på udveksling og projektarbejder på tværs af kulturer. Projektets mål er at udvikle Rachas traditionelle træbyggeskik mod en selvbærende og bæredygtig bygningskultur, der omfatter kulturarv og produktion af træ og bygningsdele, turisme og bæredygtigt skovbrug inden for rammerne af gensidig respekt, samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet er et samarbejde mellem Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur, VAADS - Visual Arts, Architecture & Design School (Tiblisi), Oni Municipality, Oni Carpentry School, Fair Trees Foundation og Dinesen Gulve.
Hvordan transformerer vi vores bygningskulturarv med respekt for fortid og fremtid? Det vil et nyt forskningsprojekt, der er startet på baggrund af en generøs bevilling fra Realdania, undersøge. Bevillingen på 5 mio. kr. giver mulighed for at etablere bl.a. en ph.d. og to adjunkturer, der vil indgå i samarbejde med fagområdets seniorforskere. Projektet Robust Bygningskultur indgår i et større forskningssamarbejde med bl.a. Instituttets ph.d.-projekt om universelt design og kulturarv og forskningsprojektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden.
24 topprofessionelle deltagere, der spænder fra spænder fra partnere og medarbejdere på tegnestuer, arkitekter i kommunale forvaltninger og offentlige styrelser, leverandører og en række faggrupper inden for byggebranchen, er netop begyndt på den nye 2-årige uddannelse Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og transformation.Den nye Masteruddannelse gennemføres i samarbejde med Institut for Bygningskunst og Teknologi og er en del af Det Kongelige Akademis Efter- og Videreuddannelse.
I den nye bog Landhuset tager Søren Vadstrup afsæt i sin forskning på Institut for Bygningskunst og Kultur. Bogen giver en grundig beskrivelse af landhuset med gode råd om vedligeholdelse og viser, hvordan traditionel byggeskik kan lære os om grøn omstilling, cirkulær økonomi og den måde, vi vil bygge på i fremtiden. Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhoff.
Den internationale konference On the Duty and Power of Architectural Criticism arrangeres af arkitekturprofessor Wilfried Wang på University of Texas. I den kommende weekend bidrager adjunkt på IBK Morten Birk med paperet Verdicts on the Viking Ship Hall og der er fri entré via zoom for alle interesserede.
Forlaget Bloomsbury har netop udgivet Martin Søbergs Kay Fisker, works and Ideas in Danish mordern Architecture. Bogen er baseret på Martin Søbergs forskning, der bl.a. er en det af af et tværgående forskningsprojekt ”Spaces of Danish Velfare”. Monografien blev præsenteret ved en offentlig forelæsning d. 22. september hvor resultaterne blev delt med interesse- og bygherreorganisationer, tegnestuer, myndigheder og interesseorganisationer og fag- og lægfolk.
Markante nordiske arkitekter holder oplæg om ny nordisk arkitektur, og professor Christoffer Harlang faciliterer. Mød Petra Gipp, Mette Tony, Bolle Tham og Martin Videgård, Kim Lenschow Andersen & Søren Thirup Pihlmann. De fire masterclasses er arrangeret i samarbejde med Realdania og BARK. De er gratis og åbne for alle.
Udstillingen Jävla kritiker! som spørger nysgerrigt til arkitekturkritikkens former, mål og fremtid er nu nået til Malmö. Kuratorer og arrangører er bl.a. Morten Birk, adjunkt ved Institut for Bygningskunst og Kultur og Andrea Ougaard, der er arkitektstuderende på Instituttet. Bidragsydere fra instituttet er bl.a. Martin Søberg og Jonathan Hauser. Du kan se udstillingen på Form/Design Center frem til 7. november 2021.
En kollektiv praksis mellem Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Aagaard, Mathilde Lesenecal og Anne Pind. I rammerne af arkitekturfestivallen Women in Architecture præsenterede vi samskabelsesprojektet Metaforisk Hus på symposiet Dream – Play – Challenge: The Future of Residential Living, der blev afholdt på de Nordiske Ambassader i Berlin i juni 2021. Præsentationen var en hybrid mellem talk, tekstoplæsning, udstilling og involvering og blev afrundet af en invitation til alle i salen om at komme nærmere. Det gjorde de, og i et magisk øjeblik skiftede vores medbragte træmodeller hænder, blev holdt om, udfordret, adskilt, sammensat og båret som børn og hatte. How do we live together?, spurgte symposiet. Måske sådan. Modigt, frimodigt og omsorgsfuldt, mellem hinandens hænder. Projektet er støttet af Dreyers Fond.
I sommer afholdtes for tredje gang Dinesen + Det Kongelige Akademi Sommerskole i Vrå, Sønderjylland. Sommerskolen var optaget af relationen mellem det bymæssige og det landlige – ikke som konflikt mellem uforenelige verdenssyn eller som en nostalgisk sondring, men som aktuel og meningsbærende forskel. Årets sommerskole etablerede faciliteter til et nyt residency. Residency-programmet henvender sig til forskellige faggrupper, som samles i og omkring Dinesens faciliteter. Den landlige lokalitets bygninger, biologi og landskab bliver fælles grund for disse udvekslinger. Arbejdet med etablering af residency’et fortsætter i den kommende tid i samarbejde mellem IBK og Dinesen.
Sammen med RUC og Frilandsmuseet undersøger vi historiske huse for at blive klogere på, hvordan man kan bo mere bæredygtigt i fremtiden. Projektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden er støttet af VELUX FONDEN, og det vil udmønte sig i fysiske værker, der udstilles på Frilandsmuseet, der bygges i samarbejde mellem forskere og studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.
Magasin for Bygningskunst og Kultur indkalder hermed forslag til bidrag til magasinets anden udgave med titlen The Art of Analysis. Læs det fulde call ved at trykke på pilen herunder. Der er deadline for abstracts 1. juni.
Det Kongelige Akademi åbner igen dørene for forelæsninger med internationale arkitekter. Temaet ’The Art of Analysis’ er en fortsættelse af sidste års forelæsningsrække om arkitekturanalysens samspil med det arkitektoniske værk og dets sted. Rækken er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur, er åben og finder sted online.
Den 6. og 7. maj 2021 afholdes den internationale konference Spaces of Welfare. Formålet med konferencen er at drøfte, hvordan rumlige forandringer som følge af omfattende ændringer i velfærdssamfundets indretning siden 1970’erne har ført til forskydninger i borgerens velfærdsopfattelse. Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
Læs mere / Niels Grønbæk
For at imødekomme et stigende behov for viden om omdannelsen af den eksisterende bygningsmasse åbner Det Kongelige Akademi en ny masteruddannelse, med fokus på bæredygtighed, bygningskultur og bygningskunst. Den henvender sig til byggebranchen, og målet er, at deltagerne udvikler redskaber og kompetencer til at kunne agere som rådgiver og specialist på området. Den nye uddannelse gennemføres i samarbejde mellem IBK og Institut for Bygningskunst og Teknologi. Der er netop åbnet for tilmelding.
Læs mere / Nicolai Bo Andersen
I samarbejde med EUC Hjørring har IBK gennemført et kursusforløb for arkitekter, håndværkere, ingeniører og konstruktører. Kurset har fokus på arkitektur, bæredygtighed og byggeteknik og der undervises i analyse, værdisætning, projektforslag og bygningsudsnit i 1:1. Kurset blev afholdt gennem 2020, men vi fortsætter samarbejdet, og arbejder på at udbyde forløbet igen. Projektet er en del af BLOX Byggeskole, støttet af Realdania og GI.
Læs mere / Arne Høi
Center for Bygningsbevaring i Raadvad, Slots- og Kulturstyrelsen samt Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer byggebranchen til en kursusrække, der sætter fokus på bygningsbevaring og på traditionelle byggematerialer set i bæredygtigt helhedsperspektiv.
Works+Words 2022 udsender i marts et call om internationale eksempler på kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV). KUV er en integreret del af en arkitektonisk praksis, hvor fremstillingen af værker belyses af tekstlige refleksioner. De to tidligere biennaler fandt sted i udstillingshallen på Det Kongelige Akademi og præsenterede værker fra Skandinavien og Europa. Works+Words 2022 viser værker fra hele verden og afholdes i Rundetårn.
Læs mere / Peter Bertram /
Thomas Knud Gunnersen Harboe
Det Kongelige Akademi har netop godkendt forskningsklynge, Meaning and Measure in Architecture, som er forankret på IBK. Titlen antyder en modsætning mellem mentale/affektive og fysiske/materielle kapaciteter i arkitekturen. Klyngen studerer og arbejder på at nedbryde denne efterhånden udbredte modsætning. Arkitekturens relationer mellem målbare egenskaber og kapaciteter for betydning er komplekse, gensidige og fundamentale for faget.
Læs mere / Morten Birk Jørgensen
Architecture, Strategy and Politics is a new research group that studies architecture’s share in the political sphere. Our focus is on issues of strategy, spatial agency, political justification, non-discursive governance and societal form. Architecture is considered broadly, encompassing urban and landscape planning, education, industrial practice, drawing and more. A key concept is disposition. Participating researchers are Camilla Hedegaard Møller, Jonna Majgaard Kraarup, Niels Grønbæk and Dag Petersson.
Dag Petersson
Som en del af en samlet indsats for Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) på Akademiet har IBK ansat tre studielektorer. Der er lagt vægt på, at de tre nye KUV-medarbejdere er tilknyttet en praksis udenfor Akademiet, hvorfor der er tale om deltidsstillinger. KUV-stillingerne skal bidrage til instituttets arbejde med hhv. værk- og stedsanalyse og med materialer og tektonik og har alle fokus på begrebet samskabelse. Velkommen i KUV-stillingerne til, Ida Flarup, Maria Mengel og Jonathan Hauser.
Læs mere / Arne Høi
Som en del af Akademiets indsats med kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) er Martin Søberg blevet ansat som lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektoratet vil indgå i et bredere arbejde på Instituttet og skal bl.a. styrke dialogen på tværs af KUV-udøvere samt perspektivering og formidling til fagets praksis. Velkommen til Martin i det nye lektorat.
Læs mere / Martin Søberg
Det nordiske arkitektureksperient Jävla kritiker! åbner udstilling lørdag d. 13. marts på Färgfabriken i Stockholm. I efteråret 2020 var det udstillet på ROM for Kunst og Arkitektur i Oslo og det vil ved en senere lejlighed kunne opleves i København. Morten Birk Jørgensen og Andrea Ougaard fra IBK står sammen med Anders Rubing bag eksperimentet.
Læs mere / Morten Birk Jørgensen
Netværk for Bindingsværk samler politikere, embedsmænd, museumsfolk, håndværkere og ejere til konference d. 14. maj 2021. Netværket er et samarbejde mellem Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Center for Bygningsbevaring i Raadvad og IBK. Søren Vadstrup bidrager til netværket med bl.a. sit forskningsprojekt ’Det danske bindingsværkshus – før, nu og i fremtiden fremtiden’.
Læs mere / Søren Vadstrup
Som del af det forskningsprojekt etSpaces of Danish Welfare redigerer Martin Søbergfra IBK sammen med Kirsten Marie Raahauge og Jesper Pagh et særnummer af det internationale forskningstidsskriftArchitecture and Cultureunder overskriftenSpaces of Welfare. Temaet retter sig imod rumlige, arkitektoniske og socio-kulturelle konsekvenser af velfærdssamfundenes forandringer siden 1970 i et internationalt perspektiv. Der er åbent for bidrag frem til d. 31. maj 2021.
Læs mere / Martin Søberg